Anti-Age messen i Bella Center Dag 2

Dag 2 på Anti-Age messen i Bella Center. Wellnessportalen har fået 2 nye partnere og vi har talt med mange besøgende.

Anti-Aging messen er absolut stedet at tage til, hvis man gerne vil ses med kendisser og få en autograf eller et billede. Her har vi haft besøg af TV-værter, Realityshow stjerner og værter, samt stjernerne over alle – lægerne i hvide kitler, som er eksperter i injektioner med Botox og Restylane. Lægerne er dem som får al opmærksomheden og alle knus og kram fra de tilfredse kunder, som skal optræde i forreste linje på TV i HD og på de kulørte magasiners forsider.

CopenhagenTan tilbyder gratis Full Body Spray Tan under messen og mange piger benyttede sig af lejligheden til at få sommerens farve genopfrisket.
Gratis Full Body Spray Tan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Cosmetica
fik besøg af Amalie

TV-kendissen Amalie var på besøg hos Cosmetica sammen med Peter og sin mor. Her kunne hun få gode råd om Restylane og Botox behandlinger. Hun har tidligere udtalt at hun har det helt fint med plastikoperationer og endda foreslået Peter at han burde have en Botox behandling. Senere fik både Amalie og hendes mor genopfrisket bisserne med en omgang tandblegning på en anden stand.
Amalie på Anti-Aging messe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tandblegning kræver at man sidder stille i ca. 21 minutter med en gummifidus i munden og en kraftig lampe på, som gør at behandlingen går hurtigere.
Billedet viser dog hverken Amalie eller hendes mor. Da damen ikke kunne tale med dimsen i munden, ved vi faktisk ikke hvem hun er.
Tandblegning på Anti-Aging 2012

Wellnessportalen på Anti-Aging 2012
Sådan ser vi selv ud, når vi er på arbejde på messen. Forrest til venstre Janni Vinther, som er fastansat som partnerkonsulent hos Wellnessportalen fra 1. december. Nr. 2 fra venstre, Camilla, som lige opdaterer vores Facebook-side. Til højre to besøgende på standen, som netop har signet op til vort nyhedsbrev.
Wellnessportalens stand på Anti-Aging 2012