DM i Saunagus 2013

I weekenden 14.-15. september blev Danmarksmesterskaberne i Saunagus afholdt på Enjoy Resorts Marina Fiskenæs i Gråsten i Sønderjylland.

DM i Saunagus 2013
Her ses de 2 brændefyrede saunaer, hvor Gusmesterne kæmpede om mesterskabet i henholdsvis Classic stil og Freestyle. Udsigten er fra det store og flotte relax-område på 1. sal på Enjoy Resorts, som denne weekend dannede rammen om Wellness EXPO – udstilling og seminarer.
Herunder ses Merete Klitgaard fra MK CPH tale med deltagere om produkter fra Gerard’s og Masala.
Wellness EXPO under DM i Saunagus

Mesterskaberne blev skudt i gang af formanden for Det Danske Saunaselskab, Michael B. Jensen.
DM i Saunagus 2013 Michael B Jensen
De 140 deltagere og gæster lytter til formandens tale og er klar til kamp få minutter senere.
DM i Saunagus 2013 - 140 deltager
Lørdag aften var der fælles middag og der blev hygget til afterparty. Wellnessportalen havde sponseret musikken og Raz underholdt deltagerne.
DM i Saunagus 2013 Afterparty

I Freestyle anvendes udklædning, historiefortælling, lyd og lys til at give gusdeltagerne en helt særlig oplevelse. Lisa fra Frederiksberg Svømmehal havde hentet inspiration fra tegneseriefiguren “Storm”.
DM Saunagus 2013 - Freestyle
Vinderen af Freestyle konkurrencen blev Julio fra Frederiksberg Svømmehal. Her fejrer han sejren og præmien – Pokal plus et sortiment af produkter fra Raz Spa, samt champagne fra Enjoy Resorts. Julio er nr. 4 fra venstre.
DM i Saunagus 2013 - Vinder i Klassisk stil
Vinderen af Klassisk kategorien blev Bo fra Slotssøbadet i Kolding. Her har han lige gennemført sit finalegus og tager sig en BeautyWater.
DM i Saunagus 2013 Freestyle Finalegus
Og her ses Bo sammen med præmier fra Raz Spa og remedier til Saunagus, samt iført weekendens dresscode – T-shirt sponseret af Wellnessportalen til alle deltagere. Flot comeback af den tidligere Spachef på Slotssøbadet, som efter en ulykke ikke kunne svinge håndklædet i flere år.
DM i Saunagus 2013 - Vinder i Freestyle

Det var umuligt at finde en deltager eller gæst, som var utilfreds med noget som helst. Alle var glade for de dejlige faciliteter på Enjoy Resorts, personalets gæstfrihed og de lækre feriehuse, hvor deltagerne overnattede.

Fiskespa på Enjoy Resorts

I dag får de leveret Garra Rufa fisk til deres nye Fiskespa på Enjoy Resorts i Gråsten og på Rømø.

Fiskepa Enjoy Resorts

Fra i morgen d. 20. april er der mulighed for at få en mild peeling af fødder og underben i de nyinstallerede Fiskespa i feriecentrene i Gråsten og på Rømø.

Efter en indkøringsperiode på 12 dage er vandet i fiskespa’ene bakteriologisk optimerede til de små Garra Rufa fisk. Garra Rufa Center står for leverance af møbler, kar, teknik og fisk, som netop bliver leveret til de to wellness-steder i dag.

Enjoy Resorts Marina Fiskenæs og Rømø har i forvejen flotte spa-afdelinger og mange wellness-behandlinger, men manglede lige det sidste pift – nemlig at kunne tilbyde fodbehandling med Doktorfisk. Og det er der så åbent for fra lørdag d. 20. april. Der er allerede fuldt booket de første dage, men der er stadig mulighed for at få et billigt fodbad, da tilbudsprisen på 99 kroner for ½ times behandling løber frem til 30. april.

Book tid på Marina Fiskenæs Wellness
Book tid på Enjoy Resorts Rømø Wellness

Velkommen til foråret i Sønderjylland

Foråret er langt om længe kommet til Danmark. Vinterfrakken er udskiftet med tynd jakke og T-shirt. Og Sønderjylland har blå himmel og solskin.

Som tidligere skrevet har Wellnessportalen flyttet kontoret til Sønderjylland – nærmere bestemt feriecenter Enjoy Resorts Rømø. Og det har vi ikke fortrudt. Her ser du udsigten fra kontoret de næste 4 dage:

Enjoy Resorts Rømø udsigt fre balkon

Jeg har snydt lidt, fordi græsset på mit billede fra samme sted er lidt for brunt endnu. Men solen skinner faktisk mere lige nu, end på billedet og jeg har kun haft T-shirt på hele dagen! Og jeg har også billede af færgen til Sild sejlende forbi. Men vi har ikke tid til at slappe af, som dem på billedet. Vi skal forberede møder i morgen og teste vores nye Deal-site.
Hov der slap jeg vist en nyhed, som ikke er offentlig endnu. Det var slet ikke med vilje ;-)

First impression af feriecentrets faciliteter
Jeg har fået en rundvisning i feriecentrets Spa- og Wellness-afdeling og må indrømme at jeg er imponeret. Her er hele 2600 m2 og stedet er perfekt til et spa-ophold med en partner – eller et ophold med børn, hvor de voksne også kan nyde at være dem selv ind imellem. Her er lækre faciliteter for alle aldersgrupper.
Ungernes afdeling, kaldet “Børnebumleren”, ser ud som om den var indrettet i går. Her er absolut ikke noget, som ser slidt ud, som man ser mange andre steder. Det samme gør sig gældende for spa- og wellness-faciliteterne. Det ser ud som om, det var åbnet i går. Det er virkeligt velholdt og lækkert her.

Læs mere om Enjoy Resorts Rømø

Wellness i Gråsten

Wellnessportalen har indgået partneraftale med Enjoy Resorts Marina Fiskenæs i Gråsten. Og vi har testet deres Wellness-afdeling.

Enjoy Resorts Marina Fiskenæs

Feriecenter Marina Fiskenæs, som tidligere har været ejet af Dayz Resorts, blev i 1. januar 2013 overtaget af Enjoy Resorts og markedsført under samme navn.

Centret ligger fantastisk med flot udsigt over Flensborg fjord fra de fleste af husene, alle penthouse lejlighederne og selve centerbygningens faciliteter. Marinaen ligger kun få meter fra centerbygningen, så det er helt perfekt at sejle til feriecentret.

Marina Fiskenæs råder over 2 typer af feriehuse, 1 plans med 3 soveværelser og plads til 6 personer og 1½ plans med 4 soveværelser og plads til 8 personer. Begge hustyper er er indrettet med luksus hårde hvidevarer, stort køkken, samt sauna, spabad og brændeovn.

Marina Fiskenæs Feriebolig

Desuden råder centret over et antal luksus Penthouse ferielejligheder på 68 m2 med soveplads til 2 eller 4 personer. Alle er udstyret med 20 m2 terrasse med havudsigt.

Overdådige spa- og wellness-faciliteterMarina Fiskenæs udendørs spa
Ud over at tage et ferieophold på Marina Fiskenæs på grund af den flotte natur og hvad man normalt gør i sin ferie, byder centret på en så bred række faciliteter og behandlinger, at det er perfekt til et decideret wellness-ophold, samt at nyde lidt forkælelse, når man nu alligevel er på ferie.

Spa-afdelingen byder bl.a. på udendørs spa og fodmassage-kanal, koldtvandskar, samt 2 saunahytter. Indendøre finder du saunaer, dampbad, Terapibad, Varmtvandsbassing, Isbrønd m.m.

Du kan tilkøbe wellness-behandlinger, så som Hamam / Tyrkisk bad, Ansigtsbehandling til både mænd og kvinder, Kropsbehandling, Massage, Hot Stone massage, Thai massage, Detox kur, Bodyscrub, Aromabad for 2, Pedicure, Manicure, Voksbehandling m.m.

Hamam / Tyrkisk badMarina Fiskenæs Hamam - Tyrkisk bad
Jeg kan stærkt anbefale at få en Hamam-behandling, som starter med en tur i aroma dampbad, herefter følger en grundig peeling af hele kroppen med en kese-handske og lækkert varmt vand i rigelige mængder. Det bedste er det skønne skumbad med massage på tyrkisk vis og udført af en tyrkisk massør. Du får masser af tyk skum, som lægger sig som en dyne over dig. Skøn afslappende behandling som slutter af i en relax-stol med en kop tyrkisk æblete og udsigt over Flensborg fjord. Tag oplevelsen som en parbehandling og nyd den.
P.S: Personligt foretrækker jeg at huden er mere opblødet, end dampbadet kan gøre den, så jeg kan anbefale en tur i sauna og/eller spabad før Hamam-behandlingen.

Badeland
Der er også masser af aktiviteter for børnene i Marina Fiskenæs. Først og fremmest badelandet, der dog ikke kan måle sig med Lalandia. Men det er hyggeligt og det er helt fint til børn op til ca. 12 år. Større børn vil nok hurtigt kede sig lidt, da der kun er én vandrutsjebane på 50 meter og en klatrevæg. Her findes også børnebassin og et boblebad med udsigt over fjorden.
I omklædningsrummene er der også installeret mindre saunaer.
I forbindelse med badelandet er der en bistro med terrasse ud mod fjorden.

Andre faciliteter og aktiviteter
Der er nok at tage sig til i feriecentret – I kommer ikke til at kede jer. En hurtig opremsning af andre aktiviteter: Fitness-rum, Yoga, Pilates, Vandeaerobic, Bordtennis, Petanque, Naturlegeplads, Hoppepuder, Beach volley, Cykeludlejning, Børne workshop.

Wellnesportalens personale har testet feriecenter Marina Fiskenæs bolig, spa-faciliteter og wellness-behandlinger, og kan kun give stedet vore bedste anbefalinger. Og vi glæder os til at komme tilbage i september 2013, hvor vi er hovedsponsor for DM i Saunagus, som afholdes her.

Læs mere om Marina Fiskenæs
Læs mere om Wellness-behandlinger

Nye spa-ophold

Så fik Wellnessportalen også en nyhedsblog, hvor vi vil skrive om nye tiltag på portalen, nye klinikker og wellness-steder, nye wellness-tilbud, nye produkter og meget andet. Du er velkommen til at kommentere indlæg og starte diskussion om emnerne.

Bogense Strand Feriecenter

Vi har jo det luksusproblem, at vi har rasende travlt. Mange nye klinikker ønsker at få deres egen side på Wellnessportalen, så der nærmest ikke er tid til at skrive uddybende artikler og nyhedinformation. Men det skal vi give os bedre tid til. Så må køen med nye klinikker altså blive lidt længere.

Spa-ophold
Vi har netop ændret strukturen for menupunktet Spa-ophold. Her var der tidligere et punkt med ophold i Danmark og et andet for udlandet. Alle spa- og wellness-ophold er nu samlet under ét menupunkt, så det bliver nemmere at finde.
Og det er ikke kun skønhedsklinikker der skal lægges ind. Der er også mange spahoteller og feriecentre med wellness-faciliteter og spa-afdeling, som skal lægges ind og beskrives. Senest er sider om Bogense og Bogense Strand Feriecenter oprettet så sent som i går.

Og i forgårs faldt vi over den dejlige kurby, Ostseebad Kühlungsborn, på den tyske Østersøkyst ved Rostock. Byen har fået en renæssance efter en total renovering af bymidten, strandpromenaden og strandparken. Her findes adskillige spahoteller – de gamle fra før verden gik af lave under 2. verdenskrig er flot renoverede og nye er designet, så de passer ind i områdets stil. Et lækkert sted at tage på en forlænget weekend på spaophold.

Giv os gerne et praj, hvis du har fundet et godt sted til et spa- eller wellness-ophold, som vi endnu ikke har fået med.