Timeout Wellness i Aarhus centrum.

Mia David åbnede sin klinik, Timeout Wellness, i Nørre Alle i Aarhus i marts 2014.
Hun valgte bl.a. at tilbyde sine kunder behandlinger med det eksklusive spanske brand, Ainhoa, som er kendt for sine skønhedsprodukter af meget høj kvalitet.
Timeout Wellness AarhusTimeout Wellness tilbyder en bred vifte af skønhedsbehandlinger, bl.a. ansigtsbehandlinger, kropsbehandlinger, massage, makeup, pedicure og manicure.
Mia David i Timeout Wellness
Mia er nu partner med Wellnessportalen og du kan også anvende dit Wellness Til Dig gavekort her.
Stinna Isabella og Mia David i Timeout Wellness

Stinna Isabella er startet som elev hos Mia og vil med tiden også give behandlinger.
Makeup kursus hos Timeout WellnessHos Timeout Wellness kan du også få makeup kursus – enkeltvis eller op til 5 personer ad gangen.

Læs mere om Timeout Wellness

Reception hos Ryths BodyLux i Helsinge

Tine Ryth har fået sine nye lokaler på Frederiksborgvej færdige og holdt reception d. 20. august.
Her tilbydes bl.a. kosmetolog- og krops-behandlinger med de anerkendte produkter fra Gerard’s, Eyelash extensions med vipper fra Lash Bar, samt detox behandling med Universal Contour Wrap.
Ryths BodyLux reception

I klinikken kan du også blive behandlet med Access Bars og Healing på udvalgte dage. Disse behandlinger udføres af Rosa Thuesen, som ses til højre på billedet herover.
Ryths BodyLux receptionsgæster
Her ses Tine i midten sammen med nogle af de mange gæster, som kiggede forbi på dagen.
Ryths BodyLux klinikTine er klar til at modtage kunderne i den nyindrettede klinik.
De nærmeste naboer er en frisør, en akupunktør og en fodplejeklinik, så kunderne kan få en total makeover på Frederiksborgvej.

Læs mere om Ryths BodyLux

Lumin Wellness & Spa er flyttet til Frederiksberg

Lumin har siden en oversvømmelse i de tidligere lokaler i Dronningens Tværgade i København, holdt til i midlertidige lokaler på Østerbro.
Nu har Maral Namin endelig fundet nye lokaler, som er perfekte til de behandlinger, som klinikken tilbyder. Og så bliver der også plads til spabadet.
Lumin åbnede på Nordre Fasanvej på Frederiksberg d. 1. august. Maral har tidligere haft klinik på Frederiksberg og har stadig mange faste kunder her. De er selvfølgelig glade for, at hun flytter tilbage.
Lumin Wellness & Spa
Maral er klar til at modtage kunderne i den nye hyggelige klinik, selv om der stadig mangler lidt indretning og noget pynt på de meget hvide vægge. Desværre er klinikken skjult bag stillads foran facaden, men mon ikke kunderne finder frem til Nordre Fasanvej nr. 48 alligevel.

Lumin tilbyder bl.a. ansigtsbehandlinger med Exuviance produkter, Japansk Lifting, Hot Stone massage, Manicure, Pedicure, samt massage til gravide.
I løbet af efteråret vil spabadet bliver installeret, så der også bliver mulighed for at kombinere kropsbehandlinger med en tur i den dejlig varme jacuzzi.

I hele august kan du udnytte en række flyttetilbud på bl.a. ansigtsbehandlinger til både mænd og kvinder.

Se alle tilbud hos Lumin

Forkæl én du holder af med et gavekort til Lumin

Kurbad Limfjorden åbnet i Struer

I Struer i Vestjylland står en række investorer bag et nyt flot og markant byggeri på havnen. Kurbad Limfjorden er en ca. 1000 m2 topmoderne og lækkert spa-oase med fantastisk udsigt over havnen og Limfjorden.
Kurbadet åbnede d. 15. januar 2015.
Kurbad Limfjorden

Kurbad Limfjorden er bl.a. finansieret af Færch Fonden og ejeren af Grand Hotel Struer, Jens Rysgaard.
Galina Mark, som har en lang erfaring indenfor wellness-branchen, har forpagtet kurbadet og står for den daglige drift.

Spa-faciliteter
Kurbad Limfjorden udendoers spa
Der er ikke sparet på indretningen af kurbadet og der er mange gode faciliteter, som ikke ses mange andre steder. F.eks. er det tyrkiske bad indrettet med navlesten for 2 personer, så der kan tilbydes Hamam for par.
I loftet over navlestenen hænger en stor regnskovsbruser, så det er nemt og dejligt at få skyllet sæbeskummet af efter behandlingen.
Herudover bydes der bl.a. på stor opvarmet pool med skøn udsigt, udendørs spabad, flere saunaer og dampbade med forskellige temperaturer.

Wellness behandlinger
Kurbad Limfjorden Hamam
Galina Mark har udnyttet sin erfaring til at sammensætte en “menu” med lækre wellness- og spa-behandlinger, som dækker bredt og samtidigt kan tilfredsstille de kræsne spa-kunder – dem der har prøvet det før og været mange andre steder.
I kurbadet kan du få de gængse kosmetolog- og massør-behandlinger, men også bl.a. Aromabad, Hot Stone massage og Hamam.

Indretning og design
Kurbad Limfjorden pool
Det som slår igennem straks man kommer ind i Kurbad Limfjorden, er den kvalitet der gennemsyrer valg af materialer, møbler og indretning generelt.
Her har ambitionerne været høje og der er ikke sparet på noget.

Wellness-ophold
Kurbad Limfjorden wellness-ophold
Der er mange hoteller i området, som kan tilbyde overnatning med adgang til kurbadet. Men hvis det primært er et wellness-ophold du søger, så er Grand Hotel Struer nok det mest oplagte valg. Herfra er der nemlig kun et par hundrede meter at gå ned til havnen og kurbadet. Hotellet tilbyder forskellige pakkeophold, hvor adgang til kurbadet og evt. behandlinger indgår. Desuden inkluderer flere af hotellets pakker en gourmet-middag i hotellets restaurant.

Gavekort til Kurbad Limfjorden
Gavekort til Kurbad Limfjorden
Du kan også benyttet dit Wellness Til Dig gavekort på kurbadet eller på Grand Hotel.
Gavekortet kan købes i gaveæske, som sendes med posten – eller som e-gavekort, som kan downloades med det samme.
Perfekt gaveide til én du holder af.
Køb gavekort til Kurbad Limfjorden her

Læs mere om Kurbad Limfjorden

 

Sondok’s Wellness i Viborg

Duangjai Sondok åbnede sin klinik, Sondok’s Wellness, i Viborg centrum i november 2013 og fik fornylig besøg af Wellnessportalen.
Klinikken er nem at finde, da den ligger i skønne lokaler lige ved siden af Føtex i Gravene.
Sondok's Wellness
Duangjai er uddannet massør fra Thailand og tilbyder et bredt udbud af massager. Her kan du både få traditionel Thai massage, Urtebold massage, Olie massage, samt Aromaterapi massage. Men Durangjai har også lært sig at give den populære Hot Stone massage.
Desuden tilbydes fodmassage med zoneterapi, pedicure og manicure.

Traditionel Thai massage
Den traditionelle Thai massage foregår på en madras på gulvet og her anvendes mange stræk, tryk og yoga-lignende øvelser. Der er tale om en holistisk form for massage, hvor teorien om at finde kroppens naturlige balance gennem bearbejdning af kroppens energikanaler benyttes.
Traditionel Thai massage
Sondok’s Wellness kan også findes på oversigten over massører i Viborg.

Desuden kan du købe Wellness-gavekort til Sondok’s Wellness på Wellness Til Dig.
Wellness gavekort

Lumin Wellness & Spa åbnet i København centrum

Maral Namin har udlevet sin drøm, og åbnet et stort Spa og Wellness-center i Dronningens Tværgade i København.

Marla i Lumin's reception

Maral er uddannet kosmetiker og har været selvstændig siden 2003. Den professionelle karriere blev afbrudt og Maral har gennemført både HF studie og barsel. Senest og sideløbende med den nye klinik har hun startet på medicinstudie. Så det er med en alsidig baggrund, at Maral nu har satset stort og fået indrettet Lumin, som er et af de største og mest alsidige Wellness-steder i København.

Holistisk Wellness og Spa
Der er en holistisk tankegang bag, hvilket giver sig udtryk i, at Maral har allieret sig med hele 12 behandlere med vidt forskellig baggrund. Dette giver mulighed for at tilbyde helhedsbehandlinger spændende over bl.a. en Jordemoder, en certificeret Coach og NLP Master Practitioner, en Fysiurgisk massør, en Sportsmassør, en Healer og samtaleterapeut, en Kranio Sakral terapeut, en Zoneterapeut, en Akupunktør, en Stress Coach, en Fitnessinstruktør som nu studerer til kosmetiker, en Kostvejleder og slankekonsulent, samt en Yogalærer som også er Reiki Master og Clairvoyant.
Her er vist ingen områder inden for wellness i bred forstand, som ikke er dækket ind.

Maral Namin i Lumin's lokalerDisse mange ressourcer har fået perfekte rammer i Lumin’s hyggelige lokaler og giver de bedste muligheder for at Maral’s filosofi om, at kunderne skal føle sig velkomne, bliver opfyldt.
Her er indrettet en hyggelig sofahjørne, hvor man kan få en kop te eller kaffe, en vand eller nyde lidt frugt mens man venter på behandling, eller efter behandlingen.

Behandlinger
Antallet af behandlinger som tilbydes i Lumin er ganske omfattende. Her kan du vælge mellem bl.a. ansigtsbehandlinger med Exuviance produkter, Japansk Lifting, Manicure, Pedicure, Voksbehandling, mange forskellige former for massage, Yoga undervisning, og såmænd også privatkonsultation hos en Jordemoder.

Parbehandlinger og Spa
Lumin har indrettet lokaler med plads til parmassage og andre behandlinger for par med to behandlere på samtidigt. Det er populært, hyggeligt og romantisk at tage sin partner eller veninde med til en parbehandling og hos Lumin kan massagen kombineres med en tur i det store spabad.
Lumin Spabad
Den ultimative forkælelse fås med Lumin’s “Spa o’ Tapas”, hvor 2 personer får helkropsmassage, eksfoliering, ansigtsbehandling, varmeterapi med hot stones, samt en time for sig selv i spabadet med Gerards produkter Thermal Bath eller Oriente Bath. Her serveres desuden en dejlig tapas-anretning fra Tapasfabrikken samt vin eller bobler.

Læs mere og se de mange sommertilbud hos Lumin.

Wellness i Gråsten

Wellnessportalen har indgået partneraftale med Enjoy Resorts Marina Fiskenæs i Gråsten. Og vi har testet deres Wellness-afdeling.

Enjoy Resorts Marina Fiskenæs

Feriecenter Marina Fiskenæs, som tidligere har været ejet af Dayz Resorts, blev i 1. januar 2013 overtaget af Enjoy Resorts og markedsført under samme navn.

Centret ligger fantastisk med flot udsigt over Flensborg fjord fra de fleste af husene, alle penthouse lejlighederne og selve centerbygningens faciliteter. Marinaen ligger kun få meter fra centerbygningen, så det er helt perfekt at sejle til feriecentret.

Marina Fiskenæs råder over 2 typer af feriehuse, 1 plans med 3 soveværelser og plads til 6 personer og 1½ plans med 4 soveværelser og plads til 8 personer. Begge hustyper er er indrettet med luksus hårde hvidevarer, stort køkken, samt sauna, spabad og brændeovn.

Marina Fiskenæs Feriebolig

Desuden råder centret over et antal luksus Penthouse ferielejligheder på 68 m2 med soveplads til 2 eller 4 personer. Alle er udstyret med 20 m2 terrasse med havudsigt.

Overdådige spa- og wellness-faciliteterMarina Fiskenæs udendørs spa
Ud over at tage et ferieophold på Marina Fiskenæs på grund af den flotte natur og hvad man normalt gør i sin ferie, byder centret på en så bred række faciliteter og behandlinger, at det er perfekt til et decideret wellness-ophold, samt at nyde lidt forkælelse, når man nu alligevel er på ferie.

Spa-afdelingen byder bl.a. på udendørs spa og fodmassage-kanal, koldtvandskar, samt 2 saunahytter. Indendøre finder du saunaer, dampbad, Terapibad, Varmtvandsbassing, Isbrønd m.m.

Du kan tilkøbe wellness-behandlinger, så som Hamam / Tyrkisk bad, Ansigtsbehandling til både mænd og kvinder, Kropsbehandling, Massage, Hot Stone massage, Thai massage, Detox kur, Bodyscrub, Aromabad for 2, Pedicure, Manicure, Voksbehandling m.m.

Hamam / Tyrkisk badMarina Fiskenæs Hamam - Tyrkisk bad
Jeg kan stærkt anbefale at få en Hamam-behandling, som starter med en tur i aroma dampbad, herefter følger en grundig peeling af hele kroppen med en kese-handske og lækkert varmt vand i rigelige mængder. Det bedste er det skønne skumbad med massage på tyrkisk vis og udført af en tyrkisk massør. Du får masser af tyk skum, som lægger sig som en dyne over dig. Skøn afslappende behandling som slutter af i en relax-stol med en kop tyrkisk æblete og udsigt over Flensborg fjord. Tag oplevelsen som en parbehandling og nyd den.
P.S: Personligt foretrækker jeg at huden er mere opblødet, end dampbadet kan gøre den, så jeg kan anbefale en tur i sauna og/eller spabad før Hamam-behandlingen.

Badeland
Der er også masser af aktiviteter for børnene i Marina Fiskenæs. Først og fremmest badelandet, der dog ikke kan måle sig med Lalandia. Men det er hyggeligt og det er helt fint til børn op til ca. 12 år. Større børn vil nok hurtigt kede sig lidt, da der kun er én vandrutsjebane på 50 meter og en klatrevæg. Her findes også børnebassin og et boblebad med udsigt over fjorden.
I omklædningsrummene er der også installeret mindre saunaer.
I forbindelse med badelandet er der en bistro med terrasse ud mod fjorden.

Andre faciliteter og aktiviteter
Der er nok at tage sig til i feriecentret – I kommer ikke til at kede jer. En hurtig opremsning af andre aktiviteter: Fitness-rum, Yoga, Pilates, Vandeaerobic, Bordtennis, Petanque, Naturlegeplads, Hoppepuder, Beach volley, Cykeludlejning, Børne workshop.

Wellnesportalens personale har testet feriecenter Marina Fiskenæs bolig, spa-faciliteter og wellness-behandlinger, og kan kun give stedet vore bedste anbefalinger. Og vi glæder os til at komme tilbage i september 2013, hvor vi er hovedsponsor for DM i Saunagus, som afholdes her.

Læs mere om Marina Fiskenæs
Læs mere om Wellness-behandlinger

Welcome Wellness – Jenny byder velkommen i Roskilde

Jenny Jørgensen er uddannet kosmetolog og Makeup artist, har undervist i fagene i både København og Spanien.
Welcome Wellness i Jernbanegade 40 i Roskilde er nu Jennys egen klinik, som åbnede i efteråret 2012.

Wellcome Wellness

Klinik Welcome Wellness er ikke stor, men det er til gengæld Jennys imødekommenhed og varme, så du får hurtigt en fornemmelse af velvære her. Wellness skal være afstressende og der er nærmest garanti for afstresning hos Welcome Wellness.

Welcome Wellness tilbyder en bred vifte af skønhedsbehandlinger, hudpleje, manicure, pedicure, massage, hårfjerning med voks – alt hvad du har brug for til vedligeholdelse af dit ansigt og din krop.

Men hun tilbyder også mere specialiserede behandlinger, f.eks.:

Permanent makeup
Permanent Makeup Eyeliner
Jenny er uddannet mikropigmentist og tilbyder mikropigmentering af dine øjenbryn og eyeliner på øvre og nedre øjenlåg.

Microdermabrasion med diamantslibning
Exfoliering af din hud med diamantslibning, som kan anbefales til ansigtshud, som er blevet solskadet eller arret af f.eks. akne. Behandlingen inkluderer også afrensning, udrensning, ansigtsmaske, og sluttes af med dagcreme og øjencre,e.
Denne behandling kan med fordel tages som en kur med 6-12 behandlinger, som vil genskabe hudens normalt fine strukturer og udstråling.

Bodylines tilbyder Hot Stone massage

Bodylines i Fredericia drives af de to lægeeksaminerede massører, Pia Hammer og Dorte Toft. Lige nu kan du spare 40% på en Hot Stone massage.

Bodylines
Bodylines har indrettet spa- og wellness-faciliteter, samt massagerum i Fitness World’s lokaler på Vejlevej, hvilket er praktisk for mange, som nu kan kombinere træning og motion med wellness-behandlinger og massage.

Bodylines wellness-faciliteter

Her er også gode muligheder for at slappe af før, efter og under behandlinger.

Hot Stone Massage
Bodylines Hot Stone massage
Du får placeret varme lavasten på specielle punkter på din krop. Din krop bliver samtidig masseret med æteriske olier og 2 varme lavasten, som massøren holder i hånden. Varmen fra stenene varmer din krop op og trænger ind i musklerne, som afspændes og giver en fantastisk afslappende virkning. Du vil komme i en nærmest meditativ tilstand.

Spar 40% på de næste 100 behandlinger
Bodylines har sat 100 Hot Stone behandlinger på tilbud med 40% rabat. Så hvis du er hurtig, kan du spare 200 kroner. Normalprisen er kr. 500, de næste 100 betaler kun kr. 300.
Husk at opgive rabatkoden “Wellness 100″ ved bestilling.
Se tilbud

Fiskespa
Bodylines Fiskespa
Bodylines har også fået installeret det første Fiskespa med Garra Rufa fisk i Fredericia.

Her er der plads til 4 personer til samtidig fodbehandling eller 2 personer til full body behandling med Doktorfisk, som de også kaldes.

En tur hvor fødderne peeles af Garra Rufa fiskene kan kombineres med en Hot Stone massage eller wellness-massage.

Andre behandlinger
Bodylines tilbyder endvidere massage for par med to massører, Baby massage med zoneterapi, Wellness-massage, Øreakupunktur, Kranio Sakral terapi, Kinesiotape, samt Smertebehandling med SPACUPREEL.

Læs mere om Bodylines