Velkommen til foråret i Sønderjylland

Foråret er langt om længe kommet til Danmark. Vinterfrakken er udskiftet med tynd jakke og T-shirt. Og Sønderjylland har blå himmel og solskin.

Som tidligere skrevet har Wellnessportalen flyttet kontoret til Sønderjylland – nærmere bestemt feriecenter Enjoy Resorts Rømø. Og det har vi ikke fortrudt. Her ser du udsigten fra kontoret de næste 4 dage:

Enjoy Resorts Rømø udsigt fre balkon

Jeg har snydt lidt, fordi græsset på mit billede fra samme sted er lidt for brunt endnu. Men solen skinner faktisk mere lige nu, end på billedet og jeg har kun haft T-shirt på hele dagen! Og jeg har også billede af færgen til Sild sejlende forbi. Men vi har ikke tid til at slappe af, som dem på billedet. Vi skal forberede møder i morgen og teste vores nye Deal-site.
Hov der slap jeg vist en nyhed, som ikke er offentlig endnu. Det var slet ikke med vilje ;-)

First impression af feriecentrets faciliteter
Jeg har fået en rundvisning i feriecentrets Spa- og Wellness-afdeling og må indrømme at jeg er imponeret. Her er hele 2600 m2 og stedet er perfekt til et spa-ophold med en partner – eller et ophold med børn, hvor de voksne også kan nyde at være dem selv ind imellem. Her er lækre faciliteter for alle aldersgrupper.
Ungernes afdeling, kaldet “Børnebumleren”, ser ud som om den var indrettet i går. Her er absolut ikke noget, som ser slidt ud, som man ser mange andre steder. Det samme gør sig gældende for spa- og wellness-faciliteterne. Det ser ud som om, det var åbnet i går. Det er virkeligt velholdt og lækkert her.

Læs mere om Enjoy Resorts Rømø

Wellnessportalen flytter kontoret til Rømø

Wellnessportalen flytter midlertidigt kontoret til feriecenter Enjoy Resorts Rømø. Herfra arbejder vi og besøger partnere i Sønderjylland.

Enjoy Resorts Rømø Spa-faciliteter

Vi er i forvejen partner med Enjoy Resorts og skal bruge ugen på at lære deres feriecenter på Rømø nærmere at kende, samt besøge partnere og potentielle ditto i Sønderjylland. Vi har tidligere haft kontoret liggende på Enjoy Resorts i Gråsten og sidst vi flyttede midlertidigt var helt til Alanya i Tyrkiet. Så vi kommer en del omkring.

Enjoy Resorts på Rømø har jo fine Wellness- og Spa-faciliteter i forvejen, og nu får de også installeret Fiskespa med Garra Rufa fisk, som bliver leveret af vores partner Garra Rufa Center. Vi håber at nå at se de små fisk blive leveret, da de skulle komme på sidstedagen for vort ophold på stedet.

Book et møde med Wellnessportalen
Vi opholder os i det sønderjyske område fra d. 15. til d. 18. april og hvis du vil høre mere om, hvad Wellnessportalen kan tilbyde din klinik, så ring til os på 7023 3323 og vi kommer forbi.

Steder vi helt sikkert skal tjekke ud mens vi er i Sønderjylland:
Hotel Kommendørgården
Ribe Byferie
Christie’s Sdr Hostrup Kro